Kaotisk procedure for miljøgodkendelse

Rute godkendt - efter mange forviklinger

FREDERIKSHAVN:Efter en lettere kaotisk sagsbehandling har Stena Line med års forsinkelse fået miljøgodkendelse af sin hurtigrute mellem Frederikshavn og Gøteborg. Et uortodoks sagsforløb over mere end fem år rundes af med, at Miljøklagenævnet skrotter den oprindelige miljøgodkendelse, som Skov- og Naturstyrelsen havde sat sine kraftige fingeraftryk på. I stedet har Miljøankenævnet afsagt en mindre restriktiv godkendelse, som stort set kun anviser hvilke ruter, hurtigfærgen må benytte ind til Frederikshavn, samt at færgen skal nedsætte farten til 14 knob, før den nærmer sig Frederikshavn Havn. Desuden stilles krav til maksimalt støjniveau. Væk er kravene i Skov- og Naturstyrelsens godkendelse fra 2001 om, at færgen ikke må udgøre nogen væsentlig trussel mod tejstens yngleaktivitet på Hirsholmene, at driften ikke må medføre forstyrrelse af beskyttede arter i internationale naturbeskyttelsessområder samt at den ikke må medføre forringelser for de beskyttede naturtyper og levesteder i de samme områder. Svigtet vejledningspligt I et udkast til miljøgodkendelse kritiserede Miljøankenævnet i sine bemærkninger indirekte Skov- og Naturstyrelsen for at have svigtet sin vejledningspligt over rederiet. Konsekvensen var, at materialet i sagen var uoverskueligt, mente nævnet. Derfor bestilte klagenævnet en ny, uafhængig vurdering af forhold, som allerede var vurderet og belyst. Nemlig hurtigfærgens konsekvenser for fuglelivet på Hirsholmene. Den nye vurdering blev foretaget af Det Danske Hedeskab. Aben går videre Skov- og Naturstyrelsen lader ikke påtalen fra klagenævnet blive siddende på egen skulder. Styrelsen sender aben videre til Stena Line og skriver, at rederiet ikke efterlevede styrelsens gentagne råd om, hvordan rapporterne i sagen kunne indgå i en samlet konsekvensvurdering og et ikke-teknisk resume. Om sin egen rolle bemærker styrelsen, at den allerede i 1998 gav rederiet en klar melding om hvilke arter og naturtyper en miljøkonsekvensvurdering skulle indeholde. Efterfølgende var der en række møder med rederiet, hvor styrelsen gjorde gjorde opmærksom på hvilke aspekter, der især burde lægges vægt på i konsekvensvurderingen. Styrelsen undlod ikke at stille egne data til rådighed for rederiet. Styrelsen har, pointeres det, også ydet rederiet telefonisk vejledning i betydeligt omfang. Med andre ord har Skov- og Naturstyrelsen efter egen mening mere end opfyldt vejledningskravet. En smutter Skov- og Naturstyrelsen giver også juristerne i Miljøklagenævnet en sarkastisk tilrettevisning. Baggrunen er, at klagenævnet i sit første udkast til afgørelse lægger op til, at Skov- og Naturstyrelsen forestår en undersøgese af de specielle bølgefænomener i sammenhæng med hurtigfærger. Men nej, skriver Skov- og Naturstyrelsen, det er der slet ikke hjemmel til i hurtigfærgebekendtgørelse. Senere følger et endnu et hip til klagenævnet - Hvis Miljøklagenævnet vil fastslå, at der er behov for at få gennemført sådanne undersøgelser, så er Skov- og Naturstyrelsen af den opfattelse, at det er et behov, der bør påpeges i forhold til alle de kompetente myndigheder på området. Miljøankenævnet har i sin endelige miljøgodkendelse opgivet kravet om en bølgeundersøgelse udført af Skov- og Naturstyrelsen. Mere 1. sektion side 3