Lokalpolitik

Kapaciteten bevares

Kommunen vil imødekomme Udlændingestyrelsen behov for asylpladser ved at opretholde midlertidig kapacitetsforøgelse

De 50 pladser, som i øjeblikket findes på vandrerhjemmet i Skinnerup, skal flyttes til det tidligere børnecenter i Vestervig. Arkivfoto: Diana Holm

De 50 pladser, som i øjeblikket findes på vandrerhjemmet i Skinnerup, skal flyttes til det tidligere børnecenter i Vestervig. Arkivfoto: Diana Holm

THISTED:330 oprindelige pladser på asylcentret i Hanstholm vil frem til årsskiftet være 480 pladser, fordelt med ekstra 100 pladser på feriecentret i Vigsø og andre 50 pladser på det tidligere børnecenter i Vestervig, som Udlændingestyrelsen købte i 2012, men som ikke længere skal bruges som børnecenter.

Et enigt økonomiudvalg besluttede i denne uge at anbefale byrådet at godkende at kapaciteten på asylcentret i Hanstholm udvides ved at tillægge centret kapaciteten i Vestervig og Vigsø. De 50 pladser, der skal etableres i Vestervig, findes i øjeblikket på vandrerhjemmet i Skinnerup.

- En forudsætning for at vi siger ja til at udnytte pladsen i Vestervig er, at beboersammensætningen her bliver den samme som på centret i Hanstholm, også når vi taler alder, siger borgmester Lene Kjelgaard Jensen.

Hun tilføjer, at økonomiudvalget for Vigsøs vedkommende indstiller, at kapacitetsudvidelsen her sker indenfor mulighederne i de nuværende bygninger.

- Ud fra den forudsætning anbefaler udvalget, at der sker en forlængelse af de 100 midlertidige pladser her frem til 31. december. Men forlængelsen er midlertidig og ikke permanent. Det betyder, at vi skal drøfte sagen igen, hvis det viser sig, at der bliver brug for den ekstra kapacitet i 2014, siger borgmesteren.

Lene Kjelgaard Jensen forklarer, at at feriecentret i Vigsø har status af ferieboliger, og at den status opretholdes.

- Så det er en manglende efterspørgsel på ferieboliger, som gør det muligt at disponere over kapaciteten, siger borgmesteren.

Som konsekvens af det øgede antal pladser på asylcentret i Hanstholm, har centret etableret sin egen børnehave i den tidligere kommunale institution Bjørnebo på Molevej. Økonomiudvalget indstiller, at lejeaftalen på Bjørnebo også forlænges til udgangen af året.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst