EMNER

Kapellet i Thisted lukker i fire uger

De bevægelseshandicappede får uhindret adgang, og trafikproblemer skal begrænses, mener kirkegårdsleder, menighedsråd, provsti og stift.

Midlertidig adgangsforhold til kapellet på Vestre Kirkegård i Thisted. Men fra onsdag 22. oktober lukker kapellet helt fire uger frem, fordi adgangsforholdene for bevægelseshandicappede nu løses endeligt. Foto: Peter Mørk

Midlertidig adgangsforhold til kapellet på Vestre Kirkegård i Thisted. Men fra onsdag 22. oktober lukker kapellet helt fire uger frem, fordi adgangsforholdene for bevægelseshandicappede nu løses endeligt. Foto: Peter Mørk

Kapellet på Vestre Kirkegård i Thisted lukker i fire uger, nemlig fra onsdag 22. oktober til onsdag 19. november. Det oplyser kirkegårdsleder Sally Enevoldsen. Årsagen til lukningen er, at man nu er klar til en større ombygning af adgangsforholdene til kapellet, så bevægelseshandicappede kan komme ind og ud uden problemer. Det sker ved at lave en niveaufri indgang i brosten. Dette er dog et større arbejde, som lige nu er under forberedelse, hvorfor der er etableret en midlertidig adgang, da trappen allerede er fjernet. Sally Enevoldsen oplyser, at Erhvervs- og Byggestyrelsen har ydet et tilskud til arbejdet på 25 pct. Ombygningen er tegnet af Raabys Tegnestue, Thisted, og arbejdet udføres af Nygaard Anlæg, Aalborg. Noget helt andet er trafikken på kirkegården. Altså trafikken med biler. De fire uger vil der være helt spærret for denne. Og går det, som kirkegårdslederen vil, så bliver der bagefter kun åbnet for, at de bevægelseshandicappede kan køre ind på kirkegården: Læs hele artiklen i Thisted Dagblad tirsdag