Kapløb med tiden om ny kapital
Nye forhandlinger om kapital til stadion i Park Vendia mandag

V og K har ikke opgivet planerne om et nyt stadion på Park Vendia i Hjørring. Arkivfoto: Henrik Louis
HJØRRING:Allerede på onsdag beslutter byrådet i Hjørring, om et nyt stadion skal ligge på Femhøje eller i Park Vendia.
I et kapløb med tiden arbejder Venstre og Konservative dog på at skaffe privat kapital til et stadion i Park Vendia med VIP-lokaler, skriver Nordjyske Stiftstidende lørdag.
Borgmester Arne Boelt (S) skal forhandle med en mulig investor til VIP-delen mandag.
Flertal for Femhøje
Flertallet i byrådet bakker et stadionprojekt på Femhøje op, hvor stadion ligger i dag. Projektet er et samarbejde med Hjørring Private Realskole og VUC med hal, og med undervisningslokaler, der kan forvandles til VIP-lokaler i weekenden.
Finansieringen er på plads med 10 millioner kroner fra Hjørring Kommune og 19-21 millioner kroner fra samarbejdspartnerne.
Giver ikke op
Venstre og Konservative ønsker et nyt stadion i Park Vendia med tillægsfinansiering ved salg af Femhøje og salg af stadionnavnet. Konservatives Daniels Rugholm vil ikke opgive.
- Vi arbejder videre i weekenden på at skaffe penge til stadion i Park Vendia. Det ser positivt ud, siger han.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.