Kappelborg får besøg af efterforskningsleder Kurt Kragh

Kurt Kragh kommer 3. april.
Kurt Kragh kommer 3. april. Caroline Røntved

Efterforskningsleder Kurt Kragh - også kendt som virkelighedens La Cour fra "Rejseholdet", holder foredrag på Kappelborg. Foredraget finder sted mandag 3. april i Salen.

Kurt Kragh har blandt andet været ansat i Rigspolitiets Rejsehold siden 1983, hvor han primært har fungeret som efterforskningsleder af en række tunge drabssager, både i og uden for Danmark.

Publikum kan se frem til en spændende aften, når Kurt Krag blandt andet vil gennemgå de 7 drabsmotiver og psykologisk gerningsmandsprofilering.

Hvordan når man frem til et kvalificeret gæt på gerningsmandens karakteristika? Hvilken indflydelse kan følelser, som jalousi, hævn, fanatisme, udstødelse, begær, profit og spænding få for mennesker, der ender med at blive gerningsmænd? Få svar og indblik i hvor nuanceret en efterforsker arbejder, når Kragh indtager scenen på Kappelborg.

Kragh vil tage udgangspunkt i sin erfaring, fra et langt CV indenfor opklaring og efterforskning af kriminalsager.

Foredraget er lavet i samarbejde mellem FOF Vendsyssel og Skagens Bibliotek.

Billetter kræves.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden