EMNER

Kapret ukrainsk skib frigives

Mogadishu: Somaliske pirater siger, at de har indgået en aftale om at frigive et ukrainsk skib med en stor våbenladning om bord. Skibet, der blev kapret for over to måneder siden, ventes frigivet af piraterne om få dage. - Det er kun et spørgsmål om tid og et par få teknika-liteter, før skibet er frit igen, siger Sugule Ali, der er talsmand for den piratgruppe, som har kapret MV Faina. - Jeg kan ikke oplyse, hvad løsesummen er, men jeg kan sige, at der omsider er indgået en aftale, tilføjede han. Piraterne har forklaret, at de skal have klarlagt detaljer omkring deres egen flugt og udbetalingen af løsesummen./ritzau/