Karakterer siger intet

Undersøgelse af 9. klassernes gennemsnit er nytteløs

BROVST:-Jeg tror ikke, at der er nogen, som vælger skole til deres børn ud fra en tabel, der siger sådan og sådan om elevernes gennemsnit. Det er helt andre værdier, som vægter. Vi snakker om mennesker og ikke om legoklodser. Derfor synes jeg ikke, at undersøgelsen har nogen værdi. Vi kan ikke bruge den til noget. Så kontant er meldingen fra Kirsten Steffensen, formand for skolebestyrelsen på Skovsgård Skole. Hun refererer til tal fra Undervisningsministeriet, som har gennemgået afgangskaraktererne i fire fag på samtlige landets 1489 skoler i 2002. På baggrund af gennemsnittet er skolerne blevet ranglistet. Som det ses af grafikken, indtager Skovsgård Skole en plads som nummer 725, mens Brovst Skole placerer sig som nummer 863. Kirsten Steffensens kollega Niels Peter Myrup, skolebestyrelsesformand på Brovst Skole, deler hendes skepsis. - Karaktererne siger intet om skolen, lærerne eller undervisningen, og derfor synes jeg ikke, man kan bruge offentliggørelsen af dem til noget som helst praktisk. Desuden ligger skolerne utroligt tæt. Det er tiendedele, vi taler om, før vi rykker op i den bedre halvdel, siger han. Niels Peter Myrup ser gennemsnittet på 7,99 som et udtryk for, at Brovst Kommune er en gennemsnitskommune og skolen en ganske almindelig kommuneskole med ganske almindelige børn. For tilfældigt Skoleinspektør Maja Thomsen, Brovst Skole, er godt tilfreds med skolens gennemsnit, men kritisk over for nytteværdien af undersøgelsen. - Karaktererne siger noget om den enkelte elevs præstationer, men afspejler hverken elevens kompetence bredt eller undervisningens kvalitet. Der er mange faktorer, man skal tage med: elevgruppens sammensætning, prøveformer, undervisningsformer, hvor mange der melder sig til prøven og så videre. Det svinger fra år til år. I 2001 var gennemsnittet for eksempel højere her på skolen, siger Maja Thomsen. Også Mogens Johansen, skoleinspektør på Skovsgård Skole, betragter gennemsnitskaraktererne som alt for tilfældige til at være brugbare. - Det afhænger af, hvilke elever man har fra år til år. Vi har en fremgang fra 7,45 i 2001 til 8,06 i 2002. Det er utroligt tilfældigt, men vi prøver selvfølgelig hele tiden at gøre det bedre, siger Mogens Johansen. Han afviser at bruge tallene som sammenligningsgrundlag med andre skoler. - Som landdistriktskole har de fleste af vores børn forældre, som er ufaglærte. Det smitter selvfølgelig af på børnene. Vi kan ikke sammenligne os med Nordsjælland og heller ikke med en skole i Aalborg. Det er jo vidt forskellige vilkår, fastslår Mogens Johansen.

Forsiden