Karakterkrav kan afskære unge

Et adgangskrav på karakteren 4 i dansk og matematik vil betyde, at 8 procent - knap 4.000 - af de unge, der i dag starter i gymnasiet, fremover ikke vil kunne komme ind. Det viser tal fra Undervisningsministeriet, som Dansk Folkeparti har bedt om at få. Hæves adgangskravet til karakteren 7, vil hele 40 procent færre kunne komme ind, svarende til 18.000 unge.

At så mange unge vil falde for adgangskravet bekymrer ikke de konservatives uddannelsesordfører, Lene Espersen.

- Jeg ser gerne, at en meget stor andel af dem kommer over på erhvervsskolerne. Min bekymring er ikke, at der er nogle få tusind unge, der ikke kommer på gymnasiet, som i forvejen har en historisk tilstrømning. For mange unge vælger gymnasiet ender i en blindgyde, fordi der er ungdomsfester i tre år. Så begynder de på en erhvervsuddannelse eller kommer ud i et ufaglært job, og den gruppe skal slet ikke være på gymnasiet, siger hun til Politiken.

Et af hovedformålene med erhvervsuddannelsesreformen er at få flere unge til at vælge håndværkervejen. I sommer valgte kun 18,8 procent af 9.- og 10.-klasse-eleverne en erhvervsuddannelse, mens 3 ud af 4 valgte gymnasiet.

Heller ikke Venstre ser det som et problem, at mellem 4.000 og 18.000 unge vil blive nægtet adgang til gymnasiet.

Anne Birgitte Rasmussen, der er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening, er derimod ”ærgerlig” over udmeldingen.

- Det er ikke snittet alene, der afgør, om en ung er uddannelsesparat eller ej. Vi har elever, der kommer med et snit på 4, der er uddannelsesparate, og nogle der ikke er, siger hun til Politiken.

Socialdemokraternes undervisningsordfører, Ane Halsboe-Jørgensen, afviser blankt tanken om 4 eller 7 for at komme i gymnasiet.

Men det giver faktisk mening at kræve 4 eller 7 i snit for at kunne komme i gymnasiet, vurderer Torben Pilegaard Jensen, forskningsleder ved Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

- Hvis man vil vende strømmen af unge fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne, kan det være hensigtsmæssigt med nogle krav til de gymnasiale studieforberedende uddannelser, der er højere end de krav, man stiller til erhvervsuddannelserne, siger han til Politiken.