Fodbold

Karantæne ophævet: Afrikansk stjerne er klar til finale

Burkina Faso får alligevel angriberen Jonathan Pitroipa med i søndagens Africa Cup of Nations-finale

Burkina Faso's Jonathan Pitroipa er med i finalen. Foto: Issouf Sanogo/Scanpix

Burkina Faso's Jonathan Pitroipa er med i finalen. Foto: Issouf Sanogo/Scanpix

JOHANNESBURG:Godt nyt for Burkina Fasos fodboldlandshold, som søndag møder Nigeria i finalen ved de afrikanske mesterskaber, Africa Cup of Nations, i Sydafrika.

Angriberen Jonathan Pitroipa, som fik det røde kort i semifinalesejren over Ghana, har fået sin karantæne ophævet, efter at kampens dommer har erkendt at have begået en fejl, da Pitroipa blev udvist i slutfasen af den forlængede spilletid.

- Det røde kort er trukket tilbage, siger generalsekretær i det afrikanske fodboldforbund (CAF), Hicham El Amrani, ifølge Reuters, mens CAF-præsident Issa Hayatou tilføjer:

- Alle indså, at dommeren (tuneseren Slim Jdidi, red.) ikke dømte godt. Det har dommeren også selv erkendt, og har indrømmet, at han begik en fejl ved det røde kort.

Pitroipa modtog sit andet gule kort i semifinalen i en situation, hvor dommeren vurderede, at angriberen forsøgte at filme sig til et straffespark.

Mens Pitroipa blev vist ud, viste tv-billeder, at Burkina Faso-profilen, som til dagligt spiller i franske Rennes, blev nedlagt og burde have haft et straffespark.

Dommer Slim Jdidi er af CAF blevet suspenderet på ubestemt tid.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst