Sport

Karantæne til Kristensen - Herning-back slipper

Magnus Leth Nielsen får ikke karantæne for tacklingen på Kristoffer Lauridsen, mens Kasper Kristensen får en enkelt spilledags karantæne

Arkivfoto: Andreas Falck
Arkivfoto: Andreas Falck

Opdateret 10. maj 2022 kl. 16:43

HERNING: Det får ikke konsekvenser for Hernings Magnus Leth Nielsen, at han tirsdag pådrog sig en matchstraf i den tredje DM-kvartfinale i Frederikshavn.

Leth Nielsens tackling sendte Frederikshavns Kristoffer Lauridsen ud af kampen, men efter, at disciplinærudvalget har set nærmere på episoden, slipper den tidligere Aalborg-back for karantæne.

- Med henvisning til, at Magnus Nielsen - efter udvalgets mening - ikke kommer med mere end 2 skøjtetag/for høj fart og at Magnus Nielsen i tacklingen ikke bruger sin albue, samt at tacklingen ikke kaster Frederikshavn spilleren voldsomt ind i banden har et 4-1 flertal af udvalget besluttet, at Magnus Nielsen ikke overtræder spillereglerne på en måde der burde have udløst matchstraf i kampen, lyder afgørelsen fra Disciplinærudvalget.

Mens Magnus Leth Nielsen slipper, får Frederikshavn-backen Kasper Kristensen til gengæld en spilledags karantæne, efter at tirsdagens dommer over for disciplinærudvalget har erkendt, at han forsømte at idømme Kasper Kristensen en matchstraf i kampen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden