Karantæner handicapper Hobro

Rødt kort var en fejlkendelse, mener Hobrotræner, som udfordres af skader og karantæner.

Mette Kristensen,
Hobro-cheftræner Jakob Michelsen måtte se sit hold tabte 0-4 i Vejle. Foto: Claus Søndberg
Fodbold 17. oktober 2011 12:23

Søndagens 1. divisionskmap mellem Hobro og Esbjerg blev i mere end én forstand et hårdt slag for himmerlændingene. Point fik de gulblusede ikke med sig, og oven i købet kom de ud fra kampen med ikke færre end tre karantæner. Svenne Poulsen og Kasper Fisker fik begge en advarsel og skal dermed afsone karantæne. Ny mand på skadestuen Midterforsvareren Kian Christensen fik direkte rødt i overtiden, og er dermed heller ikke disponibel for cheftræner Jakob Michelsen næste weekend. - Jeg tror Kian får to dage for det røde kort, som i øvrigt er en fejlkendelse af karakter, da han ikke er sidste mand. Det er rigtig hårdt at blive ramt sådan, siger Jakob Michelsen, som i kampens ophidsede slutminutter selv blev bortvist fra bænken. Oveni karantænerne kommer at skadeslisten blev lidt længere, da Kristoffer Pallesen allerede efter tyve minutter mod Esbjerg måtte udgå med en skade. Han skal undersøges, men Jakob Michelsen frygter, at backen er ude i resten af efteråret. I forvejen er den anden sædvanlige back, anfører Rasmus Ingeman, ude med skade resten af sæsonen, og på skadestuen finder man også angriberen Justice John. Gode afløsere Dermed skal der tænkes alternativt, når Hobro i næste weekend møder FC Vestsjælland. - Vi må se, hvad vi har i posen. Vi har heldigvis kompetente afløsere, så vi skal nok få sammensat et ordentlig hold. Men det er sjovest, når man selv kan bestemme, hvem man vil stille med, siger Jakob Michelsen. I de kommende uger venter et hårdt program med først FC Vestsjælland, siden et pokalopgør mod SønderjyskE og dernæst lokalslaget mod FC Hjørring.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...