Karaoke Skrål på dansk

Julefrokosten er reddet. Singstar, det særdeles fest-egnede karaoke-spil til PlayStation 2, er omsider kommet i en udgave med danske sange.

* FOTO9 - (skærmfoto m. ”was the son of a preacherman...” - INGEN BILLEDTEKST) *

* FOTO9 - (skærmfoto m. ”was the son of a preacherman...” - INGEN BILLEDTEKST) *

”Singstar Legends” rummer hits som TV2’s ”De første kærester på månen”, John Mogensens ”Der er noget galt i Danmark” og naturligvis Lars Lilholts ”Kald det kærlighed”. Programmet domineres dog stadig af engelsksprogede sange. Og når man tænker på, at alle de tidligere titler var helt uden dansk islæt, kunne vi godt have ønsket os en ren dansk udgivelse. Så var der måske også blevet plads til oplagte navne som Kim Larsen, Shubidua og Poul Krebs. Vores største kritikpunkt er dog, at man som i de tidligere Singstar-spil (på nær det allerførste), ikke kan slukke den originale sangstemme. Der er altså ikke tale om ægte karaoke - man synger blot ”ovenpå” de originale indspilninger. Det trækker meget fra underholdningen og udfordringen. Men for de mest tonedøve er det selvsagt en fordel, at man kan støtte sig til den oprindelige vokal. Se mere på: www.playstation.dk.