Kristendom

Kardinaler giver sig selv mundkurv på.

Vatikanet, lørdag /ritzau/AFP Vatikanets kardinaler er blevet enige om ikke at udtale sig forud for det kommende konklave, der skal vælge en ny pave. Katolske kardinaler enedes lørdag ved et møde i Vatikanet om, at de giver sig selv mundkurv på forud for det konklave, som mødes 18. april for at vælge en ny pave som efterfølger for Johannes Paul II. Det sagde Joaquin Navarro-Valls, talsmand for Vatikanet. Beslutningen er ikke et egentligt forbud, men skal ses som en henstilling til kardinaler om ikke at udtale sig til pressen før konklavet er afsluttet. I alt kan 117 kardinaler deltage i konklavet, hvilket er alle kardinaler under 80 år. Dog vil to kardinaler ikke deltage i konklavet på grund af sygdom. Det er kardinal Adolfo Antonia Suarez Riveria fra Monterrey i Mexico og kardinal Jaime Sin fra Manila i Filippinerne. Samtidig blev det meddelt, at det formelt kun er den kommende pave, som kan udråbe pave Johannes Pauls II til helgen, som mange troende katolikker har krævet i forbindelse med hans begravelse fredag. /ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst