Håndbold

Karen Brødsgaard stopper i ADH

Assistenttræneren stopper med omgående virkning og afløses af Robert Gertsen.

Karen Brødsgaard har både som spiller og træner været en vigtig del af Aalborg DH. Foto: Martin Damgård
Karen Brødsgaard har både som spiller og træner været en vigtig del af Aalborg DH. Foto: Martin Damgård

Den mangeårige landsholdsspiller Karen Brødsgaard stopper med øjeblikkelig virkning som assistenttræner i Aalborg DH - årsagen er manglende tid. - Jeg har jo rigtig travlt, har mange jern i ilden. Jeg ville gerne have hjulpet Allan noget mere, men jeg har jo et fuldtidsjob som jeg også brænder for. Det bliver naturligvis trist at skulle væk fra klubben, for jeg ville jo gerne blive og stable et nyt hold på benene sammen med Allan. Det bliver så desværre ikke i denne omgang, siger Karen Brødsgaard. Direktør Lars Steffensen udtaler: - Vi har været glade for samarbejdet med Karen, men vi har naturligvis stor forståelse for, at det kræver sit at passe fuldtidsarbejde ved siden af. Vi er taknemmelige for hendes tid her i klubben, hvor vi har været rigtig glade for samarbejdet, både på og udenfor banen. Vi kommer til at savne hende i hverdagen, ikke mindst hendes smittende humør. Karen Brødsgaard kom tilbage til Aalborg DH for to år siden - både som spiller og assisterende træner.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden