Karen J. over stregen

TRAFFICKING:Velfærdsminister (eller hvad man nu vil kalde hende) Karen Jespersens holdning til udlændinge og specielt udlændige med muslimsk baggrund, kender vi alle. Men hendes udmeldinger for nylig i forbindelse med handel med kvinder (trafficking), går hun igen over stregen. Hun udtaler, at vi ikke må se bort fra, at disse kvinder uanset den situation, som de befinder sig i med seksuel udnyttelse, at de lever under bedre forhold, end de ville have gjort i deres hjemland ("Jamen, de har det da bedre i Danmark"). Dette er et tilbagekridt af dimensioner i indsatsen mod trafficking. Vi skal selvfølgelig gøre alt, der overhovedet er muligt, for at forhindre dette i at finde sted. Kvinderne skal hjælpes, og der skal gøres endnu mere for at finde og straffe bagmændene - disse plattenslagere, der spinder guld på, at man på den groveste måde, der tænkes kan, udnytter kvinder som et seksuelt slaveobjekt. Hun har de sidste mange år været til stor skade for integrationen i Danmark, og nu forsøger hun sig så også på at bagatellisere handlen med kvinder. Føj for en holdning at have til andre mennesker. Jeg er glad for, at Karen Jespersen ikke længere er medlem af mit parti.