Bælum

Karen Margrethe fik en overraskelse og blev fejret

BÆLUM:Eleverne på Bælum-Solbjerg Skole havde forberedt sig grundigt, da de i går skulle tage afsked med deres viceinspektør Karen Margrethe Andersen, der har været ansat på skolen i 34 år. Med kippende flag i massevis og hjemmelavet fællessang blev alles Karen Margrethe Andersen fejret af de godt 250 elever. Karen Margrethe Andersen udskød sin efterløn for at kunne overdrage skolen anstændigt til den nye inspektør.