EMNER

Karen Touborg vil være fuldtidspolitiker

SFs nye spidskandidat skal nu kæmpe endnu hårdere for en plads i Folketinget

Der skal held og en hel mas­se stem­mer til, hvis Ka­ren Tou­borg (SF) skal gøre sin far og par­ti­fæl­le, Kris­ten Tou­borg, sel­skab i Fol­ke­tings­sa­len.AR­KIV­FO­TO: GRE­TE DAHL

Der skal held og en hel mas­se stem­mer til, hvis Ka­ren Tou­borg (SF) skal gøre sin far og par­ti­fæl­le, Kris­ten Tou­borg, sel­skab i Fol­ke­tings­sa­len.AR­KIV­FO­TO: GRE­TE DAHL

MARIAGERFJORD:SF har fundet sin folketingskandidat i Mariagerfjord-kredsen. Det bliver 33-årige Karen Touborg fra Valsgård, der som den eneste stillede op som partiets spidskandidat. Som kandidat i den nye Mariagerfjord-kreds har Karen Touborg dog væsentligt ringere chancer for at blive valgt ind i Folketinget end da hun ved det seneste valg stillede op i den tidligere Hobro-kreds. Det skyldes, at der kun er godt 31.000 vælgere i Mariagerfjord-kredsen, hvilket gør den til én af landets mindste valgkredse. Dårlige odds end før Karen Touborg spår heller ikke sig selv gode muligheder ved næste folketingsvalg. -Det bliver meget svært at opnå valg, forudser Karen Touborg. - Det er ikke nok, at folk i Mariagerfjord-kredsen stemmer på mig. Jeg skal være kendt og trække stemmer i hele Nordjylland for at blive stemt ind i Folketinget. Men jeg tager helt klart kampen op, siger Karen Touborg, der ikke vil opgive drømmen om en plads i Folketinget af dén grund. Karen Touborg ved godt, hvad der skal til for at bane vejen til Folketinget. - Det gælder om at være synlig og sætte den politiske dagsorden, også mellem valgene, og det arbejder jeg på allerede nu, siger Karen Touborg, der blandt andet vil profilere sig på erhvervspolitikken, der er én af hendes mærkesager. - Jeg vil komme med nye vinkler på erhvervspolitikken, hvilket jo er lidt utraditionelt både som kvinde og SF’er. Det skal ikke kun være mænd på 50 plus, der sidder i Folketinget, fastslår Karen Touborg, der helt konkret kæmper for mere og bæredygtigt erhverv i yderkantsområder som Mariagerfjord Kommune. Kreds for kendere Det er vigtigt for Karen Touborg, at hun kender det område hun stiller op i. - Jeg kan godt lide at stille op, der hvor jeg bor. Jeg ville have det underligt at blive valgt ind i en Københavner-kreds, siger Karen Touborg. - Jeg vil ikke bare placeres i én eller anden kreds bare for at blive valgt. Det er vigtigt for mig, at jeg har et forhold til min kreds og at jeg er aktiv i den. Hvis heldet og det rigtige antal stemmer tilsmiler Karen Touborg ved næste valg, og hun får en plads i Folketinget, skal hun ifølge SFs vedtægter droppe sin post som byrådspolitiker i Mariagerfjord Kommune. Det ville Karen Touborg dog ikke være ked af. - Som folketingspolitiker bliver politik et heltidsarbejde, hvor jeg kan kombinere mit arbejde med min hobby. Som byrådspolitiker er det svært at forene de to, siger Karen Touborg, der til daglig er ansat som miljø- og sikkerhedskoordinator i Siemens Wind Power i Aalborg. Ved sidste folketingsvalg, hvor Karen Touborg var opstillet i den noget større Hobro-kreds, blev hun med 800 stemmer nummer fem i den interne kamp om SFs eneste nordjyske mandat i Folketinget.