Karetkørsel og erhvervsbesøg

Der er lagt op til program, der både bliver folkeligt og seriøst, når dronningen gæster Aalborg

Lise Stenbro
Dronning Margrethe og prins Henrik besøger Aalborg med kongeskibet Dannebrog onsdag 18. juni.
EMNER 12. maj 2014 12:00

AALBORG: Der er lagt op til et program, der både bliver folkeligt og seriøst, når dronning Margrethe og prins Henrik gæster Aalborg som et led i det årlige sommertogt med Dannebrog i juni måned.

Kongeskibet lægger til kaj ud for Slotspladsen kl. 10 onsdag 18. juni, og efter den traditionelle modtagelse med blomsterpige, vinkende nordjyder og kanonsalut kører det royale par i karet til byens rådhus. Besøget her varer lidt over en time, og efter vil det igen blive muligt at vinke til dronningen og prinsen, når de kører i karet fra rådhuset til Nordkraft via Østerågade, Algade, Bredgade, Nørregade og Østerbro.

Efter besøget på Nordkraft tager regentparret videre på en række virksomhedsbesøg - blandt andet i Fremtidens Plejehjem, Børnehuset Tiziana og NOVI - frem til kl. 16.25, hvor de vender tilbage til Slotspladsen. Her vil der fra kl. 19 til 20.30 være koncert med Benny Andersen og Poul Dissing.

Klokken 21 siger regentparret farvel til Aalborg, og sejler videre med kongeskibet til Odense og Marstal efter en passende salutering ved Aalborg Kanonlaug. Men folkefesten på havnefronten slutter dog ikke med afsejlingen, for kl. 21.05 går ”Peter og de andre kopier” på scenen og spiller en koncert for de royale fans, der endnu ikke er gået hjem.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...