Karim Zaza og ynglingene

Karim Zaza er ubesejret som AaB-spiller, men der skal strammes op på forsvaret, hvis han skal holde den statistik mod Sampdoria i aften. FOTO: Torben Hansen
Aalborg 25. august 2007 06:00

AALBORG: Målmand Karim Zaza er klar til sin første kamp for AaB, og den spiller han i dag hjemme mod Næsby. Så det er faktisk fra den ene yderlighed til den anden, når træner Finn Christensen samtidig giver debut til de to ynglingespillere, Casper Nordstrøm og Emil Hauge. - Det er vigtigt, at de får lov til at føle sig frem. Men de skal også testes på højt niveau, og da ynglingeholdet ikke spiller i denne weekend, er de med hos os, siger Finn Christensen. AaB træneren har set sit hold hente tre sejre i de førets tre kampe i 2. division. Det er han godt tilfreds med, men han advarer mod at tro, at bundholdet Næsby bliver en let opgave. - De har tabt knebent til Thisted og FC Fyn, to hold som jeg tror kommer i betragtning til oprykning, så vi ved, hvad vi går ind til. Der er ingen lette kampe i denne række, og det er vigtigt, at vi har en høj arbejdsmoral på holdet, hvis spillet ikke fungerer optimalt, siger træneren, som mener, at der trods de tre sejre er plads til spillemæssige forbedringer. - Vi har endnu ikke spillet helt så godt, som vi gerne ville, siger han. Navnestærk trup Navnemæssigt har han imidlertid et meget stærkt hold at arbejde med. Ud over Karim Zaza er Jens Kristian Sørensen, Suni Olsen, Simon Bræmer, Patrick Kristensen og Jose Mota repræsentanter for fuldtidstruppen blandt de 14 til kamp. søp

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...