Karin Mortensen stopper på landsholdet
Håndboldmålmanden Karin Mortensen har spillet sin sidste kamp på det danske landshold

Karin Mortensen stopper på landsholdet. Foto: Claus Søndberg
KØBENHAVN:Hun har været med i mange år, men nu er det slut.
Beslutningen blev meddelt lørdag før kampen i kvindernes håndboldliga mellem Mortensens klub, FIF, og FCM Håndbold.
34-årige Karin Mortensen har spillet 233 kampe for Danmark i en landsholdskarriere, der varede i 12 år.
Allerede i 2000 var hun med på et ydermandat i truppen, da Danmark vandt OL-guld i Sydney.
Fire år senere var hun førstemålmand, da Danmark gentog bedriften og vandt guld ved OL i Athen.
Karin Mortensen stod også på mål, da Danmark vandt EM-guld på hjemmebane i 2002, og da holdet to år senere vandt sølv ved EM.
I sommer gik det mindre godt, da Danmark røg ud ved OL i London allerede efter gruppespillet.
Danmark vandt blot en kamp og tabte fire gange.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.