Økonomisk kriminalitet

Karl Emil Nielsen meldte sig syg

Retssag om underslæb udsat for anden gang.

Arkivfoto: Kurt Bering

Arkivfoto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Retssagen mod byrådsmedlem Karl Emil Nielsen (DF) er blevet udsat igen, denne gang pga. lovligt forfald.

Karl Emil Nielsen, der står tiltalt for underslæb mod sin mors dødsbo, er blevet sygemeldt, hvilket er lovligt forfald ved en retssag, når man kan fremvise en lægeerklæring.

Retssagen skulle have kørt som en domsmandssag ved Retten i Hjørring fredag. Karl Emil Nielsen nægter sig skyldig i anklagerne om at have stjålet ca. 350.000 kr. fra sin afdøde mors formue.

I første omgang var sagen berammet til 26. november sidste år, men da blev den aflyst fordi Karl Emil Nielsens forsvarer udbad sig ekstra tid til at forberede sagen.

Hvis politikeren bliver dømt, skal Valgbarhedsnævnet tage stilling til, om han fortsat er værdig til at sidde i byrådet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst