Blenstrup

Karlas Kabale stor succes

Skæbnen fører Karla og Buster sammen i den populære Karlas Kabale. arkivfoto: Jens Juncker-Jensen

Skæbnen fører Karla og Buster sammen i den populære Karlas Kabale. arkivfoto: Jens Juncker-Jensen

{ SKØRPING: Der var kun ni ledige pladser, da Seniorbiografen i Skørping torsdag eftermiddag viste den ny danske familie- og julefilm Karlas Kabale. Der er plads til 99 i Kinorevuen. - Så der var fyldt godt op, og netop fordi vi var så mange, måtte vi flytte kaffebordet efter filmen til festsalen i Kulturstationen. De fleste gange kan vi være i glasarkaden og pavillonen, fortæller Erling Junker Holst, Skørping, fra Seniorbiografen. Det store fremmøde skyldtes blandt andet, at Seniorbiografen havde besøg af pensionistforeningerne fra Terndrup, Blenstrup og Nørager. Allerede på torsdag eftermiddag er der igen film i Seniorbiografen. Da skal man se det norske drama Reprise, som af anmelderne er blevet udnævnt til at være den bedste filmdebut i Norden i årevis. Det var den film, som Seniorbiografen skulle have indledt sæsonen med, men som den københavnske premierebiograf ikke ville slippe, fordi publikum strømmede til.