Karlsson på vej til EU
DF-politikeren fra Støvring har gode chancer for en plads i Europa-Parlamentet efter den store fremgang til partiet
Opdateret kl. 00:43
NORDJYLLAND: Det 49-årige byråds- og regionsrådsmedlem Rikke Karlsson fra Støvring har særdeles gode chancer for at kunne skrive ”medlem af Europa-Parlamentet” på sit visitkort, inden mandagen er omme.
Hendes parti, Dansk Folkeparti, gik markant frem ved søndagens valg til Europa-Parlamentet, og da Rikke Karlsson er nr. tre på partiets liste, står hun uden tvivl forrest, når de nye mandater fordeles. I øjeblikket er Rikke Karlsson 1. suppleant til parlamentet - en post, hun opnåede, da hun for fem år siden stillede op.
Først i løbet af mandagen tælles alle personlige stemmer op. Det er dem, der afgør, hvilke personer de 13 danske mandater i parlamentet tilfalder.
Her kan det enlige nuværende nordjyske medlem af parlamentet, fhv. borgmester i Brovst Ole Christensen, formentlig regne med genvalg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.