Karlsson retur til AaB Ishockey

Svenske Martin Karlsson vender tilbage som træner for AaB ishockey

Det har været nærmest larmende tavst omkring AaB Ishockey. Men mandag vil klubben endelig bryde stilheden. NORDJYSKE erfarer, at AaB Ishockey mandag på et pressemøde vil præsentere holdets nye cheftræner. Og det bliver en gammel kending aalborgensisk ishockey i form af den 59-årige Martin Karlsson, der returnerer til Aalborg. Martin Karlsson var tilbage i tiden 2002-2004 træner for Aalborg IK og AaB Ishockey. I den sidste sæson, var Martin Karlsson blot fire sekunder fra at hjemføre DM-titlen, men til sidst fik Esbjerg udlignet i en forrykt syvende DM-finale AaB førte med 2-0 med under to minutter igen. AaB Ishockey vil også præsentere klubbens nye direktør og det bliver endnu en gammel kending, idet klublegenden Frederik Åkesson skal forestå den daglige drift af klubben.