Aalborg karneval

Karneval i Aalborg er reddet

Salg af billetter og støtte fra sponsorer betyder, at der også i år bliver karneval i Aalborg

Karnevalet i Aalborg er reddet. Arkivfoto

Karnevalet i Aalborg er reddet. Arkivfoto

AALBORG:Der bliver karneval i Aalborg - nu er det blot et spørgsmål om, hvor stor festen bliver.

Det oplyser DR Nordjylland.

For to uger siden opfordrede Aalborg Karneval deltagere til allerede nu at købe en billet, fordi der manglede penge i kassen.

De seneste to uger er der så blevet solgt 750 billetter og adskillige sponsorer har meldt sig, fortæller leder af karnevalet Klaus Bystrup.

- Vi bobler lidt. Vi er rigtig glade for, at vi har fået den opbakning fra de mange sponsorer og vi glæder os til det bliver karneval, siger han.

150.000 fra sponsorer

Ud over de billetter, der allerede er solgt har Aalborg Karneval også fået sponsorkroner i kassen for i alt 150.000 kroner. Alligevel kan de seneste to års underskud fortsat få betydning dette års karneval.

- Man kan holde en rigtig god fest med lysestager, kæmpestore kransekager og dyre kokke. Så man kan lave en god fest på mange måder. Men jo mere man bakker op, jo mere ekstravagant kan festen også blive, siger Klaus Bystrup til DR Nordjylland.

Karnevallet i år bliver lørdag d. 25. maj.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst