Karneval i Aalborg på første klasse

AALBORG:I dag drager Dunkelfolket og Poco Loco til Nice for at repræsentere det aalborgensiske karneval i Carnaval de Nice. Frem til 27. februar samles karnevaler fra hele verden i Nice i det berømte Carnaval de Nice. - Det er et skulderklap af de helt store, at Karneval i Aalborg nu får muligheden for at vise flaget blandt sværvægterne på den internationale karnevalsscene, siger Rasmus Gregersen fraKarneval i Aalborg.Han mener, at Aalborg er inviteret, fordi byens karneval gennem årene har opbygget et stort internationalt netværk. Siden 1988 har Karneval i Aalborg desuden været medlem af den internationale karnevalsorganisation Federation European Carnival Cities (FECC) - en sammenslutning af mere end 160 karnevaler fra hele verden. - Et medlemskab, der også er stærk tmedvirkende til, at vores karneval hvert år får besøg af et stort antal internationale karnevalsgrupper, siger Rasmus Gregersen.