Karnevalsfest i Aalborg

//www.nordjyske.dk/billedehjul/index.aspx?hjulid=8505" target="_blank">Se billeder fra paraden her. Se flere billeder her.

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Karneval 2008 er i gang i Aalborgs midtby med mange deltagere og aalborgensere der nyder optoget. Foto: Henrik Bo

Hverken kongeligt bryllup i fjernsynet eller fodboldkampen mellem AaB og OB ser ud til at gøre indhug i Aalborgs karneval. Et stort hovedoptog ledte lørdag formiddag an fra Østerå til Kildeparken, og tre meget omfangsrige optog stødte i centrum af Aalborg til fra Nørresundby, Haraldslund og Vejgaard. Her fulgte en kødrand af tilskuere det feststemte optog, som karnevalskoordinator Klaus Bystrup havde travlt med at få til at glide i et jævnt tempo. Karnevalskoordinatoren ser det ikke som et problem, at AaB netop i dag spiller mod OB. - Fodboldkampen sætter bare ekstra gang i festen, vurderer Klaus Bystrup. God plads til de mere organiserede grupper For andet år i træk sørgede folkene bag karnevallet i Aalborg for, at der var rimelige forhold for de mere organiserede grupper med store, pladskrævende kostumer. De fik lov at få forrest i optoget, så de kunne holde deres formationer, mens det mere folkelige optog fulgte senere i optoget. Dejligt synes karnevalsveteran Gitte Ingserslev fra Nørresundby. - Hvis vi skal bruge al vores energi på at holde to balletdansere og tre bjørne ude af vores optog, er vi faktisk ret sure, når vi når frem til Kildeparken. Nu kan vi flirte med publikum uden at risikere, at vi bliver kørt ned af en indkøbsvogn bagfra.