Karnevalstromme efterlyses

Den ældste tromme fra sambagruppen Vimoroz blev stjålet efter lørdagens karneval. ARKIVFOTO

Den ældste tromme fra sambagruppen Vimoroz blev stjålet efter lørdagens karneval. ARKIVFOTO

AALBORG:Det var en bedrøvet Jacob Svendsen, der søndag morgen måtte sande, at han var berøvet hans surdo (bastromme) i nattens løb. - Den stod i en aflåst trappeopgang tæt ved Café Luna. Da han var medstifter af den lokale karnevalsgruppe Vimoroz, så er der tale om, at orkesteret nu har mistet deres ældste tromme. Jacob Svendsen har kontaktet politiet med sagen, men han håber at få læserne op på dupperne, da trommen er nemt genkendelig. Den er 120 centimeter høj og er malet med brunsorte leopardpletter, og så er den snøret sammen med rødligt klatrereb. På det underste trommeskind er der skrevet ”Jacob surdoen” med rødt. Det er mere på grund af affektionsværdien, end værdien på 1.500 kroner, at Jacob Svendsen gerne vil have sin tromme tilbage. Desuden bruger han trommen i sit daglige arbejde, hvor han musik som liniefag på lærerstudiet. Hvis nogen har oplysninger om trommen eller gerne vil aflevere den, så kan de henvende sig til Jacob på 61691404 eller Vibeke på 21497998.