EMNER

Karolinelund sættes til salg

Torben Træsko Pedersen sætter Karolinelund til salg efter blot en sæson som ejer

Torben Træsko Pedersen sætter Karolinelund til salg efter blot en sæson som ejer. Arkivfoto: Claus Søndberg

Torben Træsko Pedersen sætter Karolinelund til salg efter blot en sæson som ejer. Arkivfoto: Claus Søndberg

Kort før årets sæsonstart påtog jeg mig ansvaret for at få Tivoli Karolinelund klargjort til sommeren 2006. Det skulle vise sig at være for stor en mundfuld at tage den gamle forlystelsespark under vingerne. Sådan lyder den korte version af baggrunden for, at Torben Træsko Pedersen sætter forlystelseshaven til salg. - Trods glæde over et stigende i besøgstal, har jeg efter mange overvejelser besluttet, at der skal være vagtskifte, siger Torben Træsko Pedersen i en pressemeddelelse. Han tilføjer, at han efter en begivenhedsrig sæson og mange udgifter til genopretning af restaurationer, bygninger og forlystelser, desværre må erkende, at det er for stor en opgave samtidig at drive både Danmarks største revy, vore forlystelser på Dyrehavsbakken og en af Nordjyllands største forlystelsesparker. - Karolinelund er en god forlystelsespark med masser af potentiale, men det kræver nærvær at udnytte dette potentiale optimalt. Derfor har jeg besluttet, at der skal findes en afløser, som hurtigst muligt kan overtage ansvaret for parken og den daglige drift sammen med Tivoli Karolinelunds dygtige, faste medarbejdere, siger han. Han oplyser endvidere, at han i forbindelse lmed salget har lagt en køreplan for at finde den rigtige person, der kan indtræde ved direkte eller successiv overdragelse af ejerskabet af Tivoli Karolinelund. - Under alle omstændigheder vil jeg naturligvis i de kommende år søge at assistere min afløser med støtte, gode råd og vejledning, siger Torben Træsko Pedersen.