Karolinelund som en ufærdig park

Karolinelund skal genåbnes som et fristed eller en ufærdig park, som aalborgensere kan præge, udvikle og ændre i fællesskab de næste mange år.

Emil Fibiger
Der blev griflet masser af tanker og ideer ned, da 80 aalborgensere var samlet til en workshop om Karolinelunds fremtid. Privatfoto.
Aalborg 13. november 2011 07:30

Sådan lyder en af de mange ideer, der kom på bordet, da omkring 80 aalborgensiske borgere forleden aften var samlet i Restaurant Påfuglen til en workshop om Karolinelunds fremtid. De fremmødte blev modtaget af klovne, gøglere og mange andre gamle tivolifigurer, som blev spillet af skuespillere fra Det Hemmelige Teater. Den lille spøg skulle spore deltagernes tanker ind på det tivoli, der engang var og ikke mindst sætte gang i en brainstorm og ideudvikling, om hvad Karolinelund skal være i fremtiden. - De forskellige ideer blev samlet til seks kreative og velbeskrevne forslag, som grupperne præsenterede for hinanden, fortæller kommunikationskonsulent Trine Egeberg Elkjær fra Aalborg Kommune. De seks forslag skal præsenteres for byrådet sammen med de andre forslag, der er udviklet i løbet af den seneste måneds tid, hvor Aalborg Kommune med forskellige arrangementer har forsøgt at inddrage aalborgensere i debatten om Karolinelund. Frem til onsdag 30. november er der stadig mulighed for at byde ind med ideer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...