Karrieremesse sætter rekord

Aalborg 1. marts 2007 05:00

AALBORG: 88 virksomheder, organisationer og offentlige institutioner er på plads, når Aalborg Universitet holder karrieremesse i Gigantium 6. marts. Dermed slår messen rekord - der har aldrig været så stor interesse for at profilere sig blandt universitetets studerende og hente kandidater til konkrete job. Karrieremessen giver ikke kun studerende og kandidater mulighed for at finde et job. De kan også indgå aftaler med virksomheder om projektsamarbejde og praktik. Som noget nyt vil universitetet etablere et JobGalleri, hvor de fremmødte kan se konkrete jobopslag og få en uddybende snak med repræsentanter fra virksomhederne. Hvis de studerende synes, de skal friskes lidt op inden samtalen, kan de få hjælp fra en stylist, og på foredrag kan de for eksempel få gode råd om jobsamtaler og projektstyring. På karrieremessen medvirker både nordjyske virksomheder og store danske selskaber som Novo Nordisk og Grundfos samt internationale virksomheder. Universitetet forventer, at der møder omkring 180 studerende op på messen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...