Karsten har overtaget rattet

Ny ejer af Hansens Køreskole i Brønderslev

Karsten Sørensen blev selvstændig kørelærer 1. august - eleverne kører i en helt ny Seat Leon.

 Foto: Kurt Bering

Karsten Sørensen blev selvstændig kørelærer 1. august - eleverne kører i en helt ny Seat Leon. Foto: Kurt Bering

BRØNDERSLEV:Karsten Sørensen har 1. august overtaget førersædet i Hansens Køreskole i Brønderslev. Han har i et par år været ansat i firmaet, og nu har Alex Hansen valgt at gå på efterløn. Det var derfor naturligt, at Karsten overtog førerretten til firmaet.

Hermed kan Karsten Sørensen kalde sig selvstændig kørelærer, og han tilbyder teoriundervisning i såvel Brønderslev - i Vestergade 47 - samt i Nørregade 2 i Kaas.

Han vælger at fastholde firmanavnet: ”Hansens Køreskole”.

- Nu har køreskolen eksisteret siden 1999, og folk kender navnet. Det beholder jeg.

Positive elever i bilen

Karsten Sørensen er 46 år. Han blev uddannet kørelærer for to år siden, og han stortrives i jobbet.

- Der er stor afveksling i mit job. Der kommer en ny elev i bilen hver time, og de har hver deres personlighed. Ikke to mennesker er ens, og det synes jeg er så dejligt. Og så er de er positive, når de sætter sig bag rattet i skolevognen, siger Karsten Sørensen og tilføjer, at det for ham er vigtigt, at eleverne er glade og tilfredse, mens de kører og tilfredse og trygge, når de forlader skolevognen.

- Er du glad og tilfreds, er din indlæringsevne væsentlig større, end hvis du er træt af at køre. Eleverne skal aldrig forlade bilen, hvis de er blevet usikre, bange eller kede af det.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.