Karsten Holm og Elvis gospel sange

Utraditionel kirkekoncert i Arden

Med eller uden Elvis kostume - her med - så synger Karsten Holm 30. oktober i Arden Kirke.

Med eller uden Elvis kostume - her med - så synger Karsten Holm 30. oktober i Arden Kirke.

Heartbreak Hotel og Blue Suede Shoes, glem det. Når Karsten Holm torsdag 30. oktober optræder i Arden Kirke med 16 af Elvis Presleys gospelsange, kommer publikum derimod til at lytte til titler som Nobody Knows the Trouble I’ve Seen og Somebody Bigger Than You and I. Sange, som Elvis indspillede på sin tre gospelplader tilbage i tresserne. Og sidstnævnte titel hører rent faktisk til Karstens Holms favoritter. Gospelsangen var ikke noget, Elvis optrådte offentligt med særligt mange gange. Men han var et dybt troende menneske, der voksede op med gospel i den lokale baptistkirke og havde sin egen private vokalgruppe, der skulle være klar til at synge med ham når som helst - og især når ingen andre lyttede. Det er denne relativt ukendte side af Elvis, som Karsten Holm gerne vil formidle ude i de danske kirkerum i en afvekslende rejse mellem, de store ballader og de swingende uptempo-numre. Og Karsten Holm synger sangene med stor indlevelse og glimt i øjet, forsikrer organist Elisabeth Svenstrup, som står for koncerten, hvortil der er fri entré.