Kartoffeldag på efterskolen

Kartoffelhøsten i år har været fin, men de fine kartofler skal jo også op af jorden. På Den Økologiske Efterskole blev undervisningen sløjfet en halv dag. I stedet tog alle elever kartofler op.

Eleverne på Den Økologiske Efterskole samlede kartofler med håndkraft.

Eleverne på Den Økologiske Efterskole samlede kartofler med håndkraft.

De blev taget op med håndkraft, så greb, spade og hænder blev taget i brug, fortæller forstander Kurt H. Nielsen. - Det blev en rigtig god dag, hvor lysten blev fremmet af konkurrencer om, hvilket hold, der kunne tage flest kartofler op. Eleverne hyggede sig. Der blev arbejdet, fjollet og grinet - og de fleste blev godt snavsede. I eftermiddagens løb blev der serveret for eleverne og da dagen var til ende, havde alle haft en dag med hygge og bevægelse, og skolen har kartofler nok til længere tid.