Fodbold

Kartofler med salsa af løvstikke og salat til grillmad

Hvad vil I allerhelst have til middag? Vi var naturligvis igennem pandekagesnakken, men den blev hurtigt færdig, for Anders på "snart 6" – sagde: Min far siger, det skal vi ikke bede om, for det kan du ikke lide! Så var det slået fast, og den seriøse forhandling kunne tage sin begyndelse.

Det skulle være noget, de kunne finde ude i vores stooooore urtehave. Kartofler var oplagt, især da de opdagede, at de skulle være med til at tage dem op, eller rettere at finde dem i det hul, Farfar havde gravet. Løvstikken er flot, så den skulle da også være gæst ved middagsbordet, og så skulle vores nye grill afprøves. Det blev så første ret her i juli, og de fire næste gange følger børne- og voksenønsker for menuer. Altså i dag skal der kartofler til. Jeg kunne selvfølgelig bare have kogt dem, som de er, vil I sige. Men ved I hvad? Det gjorde jeg da også til den første dag, men doblede portionen op, så der kunne blive til i dag. Og det er nu noget andet end de knolde, der har haft deres første barndom i Marokko, Ægypten eller på Mallorca. De udenlandske er nu kun en - ganske vist god - erstatning i foråret, når de 'gamle' er blevet for 'trælse', men de nye danske kartofler, det ved man da, hvad er! På en ferie sidst i maj i det sønderjyske ville vi gøre et forsøg på at få has på sådan nogle gode, danske af slagsen. Måske kunne vi få de hvide, jordfyldte kartofler, og vi var indstillet på at betale, hvad avleren måtte forlange. Vi kørte en tur ud på Als, og efter at have set på Dannevirke og tænkt på gamle dage gik turen videre over mod Fynshav. Pludselig så vi det, skiltet med "kartofler på Lysabildvej 90", og vi kørte og kørte, og langt om længe så vi stedet. Så slog det os: Bare det nu ikke er gamle kartofler. Der havde faktisk IKKE stået "nye kartofler"! Uh ha, det ville være grimt for os, der allerede havde sat næsen op efter de nye. Men de var nyopgravede, og vi drog af med en pose, der burde kunne vare et par dage. Vi kogte hele portionen, for nye kartofler er så gode på en skive rugbrød! Tilbehøret blev salt, smør og nogle grønne asparges. Så kunne vi rigtig smage den dejlige danske kartoffel. Kartoflerne blev skrubbede, kom i gryden i kogende, rimeligt saltet vand, og så ventede vi. Vi stod lige ved siden af, men alligevel lykkedes det svendene at få vandet op over kanten og ud på komfuret flere gange, men hvad gør det? Kartoflerne smagte af, ja, hvad smagte de af? Et godt bud er sol, sommer og Danmark. Og vi misundte ikke andre med deres kød og fisk og hvad som helst. Vores middag var ren svir. En smule malurt kom fra min mand, der havde denne kommentar: - Det ville da ikke have smagt grimt med lidt stegt flæsk og persillesovs!, men sådan var det ikke. Om der var kartofler til at lave kartoffelmad af næste dag? Svaret er NEJ! Behøver jeg at sige, at vore børnebørn også guffede i sig af kartoflerne med løvstikkesalsa. Og de kunne lide dem, kunne de!