Naturvidenskab

Kartofler og markmænd

På en mark ved Syvsten blev der knoklet, for høsten skulle i hus

SYVSTEN: De ligger lige under jorden, kartoflerne. Men ikke ret længe, for markmænd og deres maskiner er i gang med sidste del af kartoffelhøsten, mens oktobers varmedis giver svedige ansigter. Kartoffelhøsten er ved at være slut for i år, og NORDJYSKE Medier var med på en mark tæt ved Syvsten. Der er tale om industrikartofler, der har et højt indhold af stivelse, og kartoflerne bliver sendt videre til Langholt, som er en kartoffelmelsfabrik. - Når vi er færdige, har vi høstet 4,8 ton kartofler på 12 hektar, forklarer Leif Stønbech, der arbejder som markmand. Han henter kartoflerne i en traktor, når den såkaldte "kartoffeloptager" har hevet kartoflerne op. Derefter fordeles de i såkaldte kuler (store dynger med kartofler), hvor sol og luft vil tørre høsten. Det er hårdt arbejde, og samtidig er der mange usikkerhedsmomenter, som sniger sig ind. I år har vejret været godt, men en pludselig nattefrost for tre uger siden, satte væksten i kartoflerne i stå - det gode vejr vil dog efter al sandsynlighed alligevel sikre en god høst. Et andet usikkerhedsmoment handler om mængden af kartoflerne. Det er nemlig svært at forudsige, hvor mange kartofler høsten vil indbringe. - Kartoffelmelsfabrikken har bestilt et bestemt parti kartofler. Hvis ikke vi overholder den kvote, skal man betale en slags bøde, fortæller Leif Stønbech, der helt bestemt regner med, at kvoten overholdes. Kartoffeloptageren er en traktor, der har en kloning af en kniv og en skovl spændt bagefter. I vognen bag kartoffeloptageren står to markarbejdere. Kartoflerne bliver sendt op på samlebåndet, og nu handler det om at arbejde hurtigt. De to markarbejdere skal fjerne jord, smuds og sten, for hvis der der er for mange "fremmedlegemer" i den samlede høst, vil kartoffelmelsfabrikken modregne et vist beløb. I kartoffeloptageren sidder maskinfører Torben Christensen og styrer tingene. En lille skærm viser kartoflernes vej fra jorden og videre op i vognen til de to markarbejdere. Fra førerhuset kan han blandt meget andet styre hastigheden på samlebåndet og hvor meget kartoflerne skal rystes, inden de bliver sendt ud på samlebåndet. Når kartoflerne rystes falder en del jord og snavs af. - Det her er industrikartofler, og de er forholdsvis nemme at have med at gøre. Spisekartofler - derimod - skal man være meget forsigtige med. De må slet ikke rystes, for ellers kommer der brune mærker på dem, fortæller Torben Christensen, der arbejder på en maskinstation i Jerslev. I disse uger laver han ikke andet end at køre rundt til landmænd i hele Vendsyssel for at tage kartofler op. Arbejdsdagen er på 14 timer, og der bliver høstet kartofler fra august til november. Torben har en kæreste, men forholdet kan sagtens tåle, at der bliver knoklet lidt rigeligt i denne tid. For høsten kan ikke vente. Kartoflerne skal op.