Kartofler reddes fra skraldespanden

Doggybags er et effektivt våben mod madspild. Foto: PR

Doggybags er et effektivt våben mod madspild. Foto: PR

Bone’s i Aalborg og Skalborg har arbejdet med portionsstørrelser, tilbyder doggybags og genbruger organisk affald.

Tiltagene har blandt andet betydet, at man tilsammen på restauranterne i Aalborg og Skalborg har reddet 2600 kilo kartofler fra skraldespanden i løbet af det seneste år.

- Hver gang fødevarer smides ud, sker et spild af selve råvarerne, men også af tid, energi og penge, der er brugt på at fremstille maden.

- Det er derfor med tanke på både miljøet og forretningen, vi har indført tiltag som doggybags for at reducere madspildet, siger Peter Johnsen, restaurantchef ved Bone’s i Aalborg.

Det kan dog ikke undgås, at rester ender i skraldespandene, men det er ikke ensbetydende med spildt mad.

Alt organisk affald bliver nemlig afhentet og brugt til at producere dyrefoder, biogas og gødning.

Også de cirka 10.500 liter fritureolie, som de to restauranter hvert år anvender, bliver genbrugt og lavet til biodiesel.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst