Kasper Eistrup om ...

... at være stemplet som et kreativt barn, der i en alder af otte år følte sig voksen: - Billedet af mig som et barn, der sad med hagen i håndfladen og tænkte over kunst med stort K, kan jeg ikke genkende. Som ung sad jeg engang i detentionen, fordi jeg havde fået den fikse idé at nappe en undertrøje i Daells Varehus. Min mor havde givet mig penge til den, men jeg syntes, at de penge kunne bruges bedre, så jeg kylede undertrøjen i min Fjällräv. Jeg har da også malet graffiti og street art. Alle de visuelle ting har været meget vigtige for mig, og jeg har betragtet det som kunst. ... at være stemplet som en enspænder: - Jeg synes selv, jeg er social. Jeg var også et socialt barn. Før jeg kunne spille musik og mødte drengene på efterskolen, havde jeg masser af andre at være sammen med. Om vi så var sammen om at sætte ild til ting eller male graffiti eller stjæle biler på golfbanen, var sådan set lige meget. Vi havde et socialt netværk, der var imod det konforme. ... Kashmirs styrke: - Styrken ved Kashmir er, at vi har en stor musikalsk nysgerrighed. Jeg har et behov for at mærke det der spændingsfelt, hvor musikken skubber til grænserne, men samtidig rammer ned i følelserne også. Det er sådan musik, der påvirker mig. Jeg kan ikke starte på samme hest, som den vi sprang af. Hver gang vi starter en pladeproces, så skal vi forsøge at genopfinde os selv. Ellers giver det ikke mening for os.