Kasper Hvidt trækker eksklub i EHF Cup

KIF Kolding København skal møde Ademar Leon i EHF Cuppen. HC Midtjylland skal til Rusland og GOG til Sverige.

BSV - KIF , BSV, KIF Foto: Scanpix/Henning Bagger

BSV - KIF , BSV, KIF Foto: Scanpix/Henning Bagger

Den tidligere landsholdsmålmand Kasper Hvidt kan se frem til et gensyn med den spanske håndboldklub Ademar Leon.

Tirsdag er målmandens nuværende klub, KIF Kolding København, blevet parret med spanierne ved lodtrækningen til EHF Cuppens tredje runde.

Kasper Hvidt spillede for Ademar Leon fra 2000 til 2004, og han var med til at vinde Spaniens bedste håndboldrække med klubben.

De seneste dage har Hvidt fået opmærksomhed med en udtalelse om, at han hellere ville nå langt i EHF Cuppen end at spille - og formentlig tabe - mod de største klubber i Champions League.

Nu kender han næste forhindring på vej mod en EHF Cup-triumf.

Kampene, der spilles de sidste to weekender i november, bliver også en mulighed for KIF-cheftræner Antonio Carlos Ortega til at vise sig frem mod et hold fra sit hjemland.

Yderligere to danske hold var med i bowlen ved lodtrækningen.

GOG får svensk modstand i form af Alingsås HK, mens HC Midtjylland møder russiske Dinamo Astrakhan.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.