Sport

Kasper Kusk: Jeg har fortjent pladsen

AaB’s komet i truppen til VM-kvalifikationskampe

Kasper Kusk arbejdede forgæves i lørdagens AaB-nulløsning mod Esbjerg, men belønnes for sin fine sæson med debut i A-landsholdstruppen. Foto Michael Bygballe

Kasper Kusk arbejdede forgæves i lørdagens AaB-nulløsning mod Esbjerg, men belønnes for sin fine sæson med debut i A-landsholdstruppen. Foto Michael Bygballe

AALBORG:Kasper Kusk bevarer jordforbindelsen, men udstråler også selvtillid i rigt mål, efter at han for første gang er udtaget til A-landsholdet.

Kusk er med i truppen til VM-kvalifikationskampene mod Tjekket og Bulgarien.

- Jeg er så meget nordjyde, at jeg tager det stille og roligt, men jeg er selvfølgelig glad og stolt og føler på sin vis også, at jeg har fortjent pladsen, lyder det fra den 21-årige AaB’er, der ikke var varskoet af DBU på forhånd og fik den dejlige nyhed, da han tændte for tekst-tv tirsdag eftermiddag.

En drengedrøm

- Jeg havde lidt på fornemmelsen, at der kunne være en chance, da jeg tidligere på dagen havde læst, at der ville være en en ny spiller fra ligalandsholdet i truppen.

- Det er naturligvis en drengedrøm, der går i opfyldelse, men for et bare år siden var jeg ikke fast mand i AaB og havde ikke så stor en målsætning som landsholdet. Siden har jeg taget små skridt ad gangen og føler, og at jeg både i Superligaen og på ligalandsholdets tur til USA i januar har vist et niveau, der berettiger mig til landsholdet, siger Kasper Kusk.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst