Frederikshavn

Kasper Lau nomineret til frivillighedspris

Ud af 500 indstillede er Kasper blandt 10 finalister til Samvirkes, ”Årets Fantastiske Frivillige-pris” 2015

Kasper Lau er blandt de ti finalister til Årets Fantastiske Frivillige der uddeles af Samvirke og Coop på Folkemøde på Bornholm. Arkivfoto

Kasper Lau er blandt de ti finalister til Årets Fantastiske Frivillige der uddeles af Samvirke og Coop på Folkemøde på Bornholm. Arkivfoto

FREDERIKSHAVN:Kasper Lau som er koordinater og idémanden bag Sind for Unge i Frederikshavn Kommune, er nomineret som ”Årets Fantastiske Frivillige” som Coop og Samvirke uddeler på årets folkemøde på Bornholm i næste måned. Sind for Unge og Kasper Lau er blandt de 10 udvalgte projekter der blev fundet i et stort felt af over 500 indstillede.

Kasper Lau er inviteret til Folkemødet, hvor han skal fortælle og promovere sit projekt overfor en jury og folkemødets gæster.

Kasper Lau er 23 år, og er netop uddannet SOSU-hjælper. Han er ligeledes i gang med at læse til Psykoterapeut.

Kasper Lau præsenterede sit projekt “Sind for Unge” for Sind Frederikshavn Lokalafdeling i november måned sidste år, og projektet startede op i slutningen af januar måned i år.

Sind for Unge er en klub og mødested, som foregår hver lørdag på adressen Kalkværksvej 7, Frederikshavn

For at blive medlem af klubben skal du være mellem 16-35 år og enten have været eller er i berøring af en sindslidelse, have pårørende der har eller er i berøring af sindslidelse eller være præget af ensomhed.

Der er allerede over 40 unge mennesker tilknyttet klubben, og derudover er der 10 frivillige hjælpere.

Kasper Lau er medlem af bestyrelsen i Sind Frederikshavn Lokalafdeling, og bestyrelsesformand Irene Hjortshøj er rigtig stolt og glad for Kasper Lau og Sind for Unge’s store succes.

- Vi har gennem mange år ikke været aktive nok i vores lokalafdeling for at gøre noget for de unge, men det er der nu lavet om på, udtaler formanden.

Sind Frederikshavn Lokalafdeling er en af landets mest aktive lokalafdelinger, og får stor opmærksomhed fra andre lokalafdelinger og ikke mindst fra Landsforeningen Sind.

Vinderen får 25.000 kroner til sit projekt.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.