Uddannelse

Kasper vil være landmand, men kan ikke gå

18-årig hjørringenser passer køerne fra sin kørestol

Kasper på 18 er sportsinteresseret og vil gerne spille fodbold, men det kan han ikke. Han er lam fra midt på ryggen og ud i benene. Så hvis han skal lege med bolden, er det på computeren. Som andre unge i kørekortalderen er han i gang med en uddannelse. Han vil være landmand og arbejde med køer, men det er ikke så let, når man ikke kan gå. Derfor bruger han kørestol, og er han i marken, tager han crosseren og læsser kørestolen på. Hvis han ikke havde viljen og kræfterne, kunne det, han er i gang med, ikke lade sig gøre. Han er i praktik hos landmand Svend Møller Madsen, der har Nr. Skovsgaard uden for Brovst. Det er en stor løsstaldsbedrift med 120 malkekøer, og desuden har Svend Møller Madsen også et par andre gårde i nærheden, hvor der går tyre, kalve og kvier. Også her hjælper Kasper, med efternavnet Kjær Christensen, til. Man skulle ikke tro, at en ung mand med et sådant handicap kan arbejde på landet, men uden problemer svinger Kasper kørestolen rundt som den mest selvfølgelige ting i denne verden. Og så går han ellers i gang med malkningen, fodringen, strøningen af halmen og hvad man nu ellers foretager sig på en bondegård. Stærk vilje Da NORDJYSKE dukkede op i maskinrummet, sad Kasper i sin kørestol og ordnede hegnspæle, så de kan være klar til maj, når køerne skal ud på marken. Svend Mølgaard Madsen: - Selvfølgelig havde jeg betænkeligheder, om jeg skulle tage Kasper i praktik. Men min største betænkelighed gik på, om Kasper bare skulle være her for at få tiden til at gå. Men sådan er det slet ikke. Der er aldrig noget, der ikke interesserer Kasper. Og jeg føler også, han er godt tilpas: - Det er ikke kun i armene, han er stærk. Han har en enorm vilje og prøver altid på at finde en løsning på opgaverne. Han har tit sin egen måde at løse opgaverne på, men det er jeg ligeglad med. Bare tingene bliver lavet. - Han kom her 1. december, og det var meningen, han skulle holde 1. marts. Men indtil videre bliver han, for vi er alle tilfredse. Selvfølgelig er der noget han ikke kan, bl.a. køre traktor. Og så var der også lige det med højtryksrenseren. Her skulle Kasper en dag gøre rent nede i malkerummet, men det arbejdede passede ikke Kasper. Det ville svare til, at du skulle sidde nede på gulvet og skrive artiklen her, siger Svend Mølgaard Madsen. På landbrugsskole For at blive landmand skal man også på skole. Derfor begyndte Kasper på den økologiske landbrugsskole i Vildmosen ved Aabybro 8. august. Meningen var, at Kasper skulle i praktik hos en landmand nede i Jylland, men det ville blive for besværligt med Kaspers handicap. Derfor blev det til praktiktid hos Svend Møller Madsen, som er en bekendt af familien. Kaspers farfar, Mogens Christensen, bor ikke langt fra gården, og han fik det ordnet sådan, at Kasper kunne få sin praktiktid i nærheden. Så når arbejdsdagen er færdig, kører Kasper i sin bil hjem til sin farmor og farfar i Klithuse ved Tranum. Kasper har altid haft interessen for landbruget. Den almindelige skolegang var ikke lige ham: - Det med at analysere digte har aldrig været mig. Jeg ville hellere på en rigtig skole, altså en landbrugsskole. Jeg er sikker på jeg vil fortsætte ad landbrugsvejen, og mit lille håb er måske engang at overtage min farfars gård. Det er nu aldrig noget, vi har snakket om. Kun ved min konfirmation berørte han emnet - i en sang, siger Kasper. Selv tror Kasper, at han engang med tiden kan klare en mindre bedrift. Hvis det sker, skulle det gerne være med en ammekobesætning, men han interesserer sig også for juletræer, som hans far dyrker i Klithuse og sælger fra ved juletræer. På et tidspunkt skal Kasper på landbrugsskole igen, men hvornår og hvor er endnu usikkert. Landbrugsskolen i Vildmosen er i mellemtiden blevet lukket, så Kasper skal se sig om efter et andet sted. Skolen er lukket Alt i alt skal Kasper i praktik i 29 måneder, og selv om han har haft svært ved at få et praktiksted, behøver landmænd ikke være bekymrede for, at der følger en kørestol med Kasper. På Svend Møller Madsens gård har der ikke været behov for ændringer af hensyn til Kasper. Han kan køre direkte ind i malkehøjen, der ikke har nogen trappe. Og mellem mælkerum og malkehøj er der en betonrampe i stedet for en trappe. Den blev lavet før Kasper kom, men det var for at komme rundt med en trillebør. Men det fungerer også fint med kørestolen, der er godt klistret ind i en god omgang landbrug. Derfor har Kasper også en anden kørestol, som han bruger til fin brug, eller når han er hjemme hos mor og far. Kasper har fået lov til at møde lidt senere. Han er absolut ikke morgenmand, så han vågner først ved 7,30-tiden. Så står han op, vasker sig og får morgenmad. En time senere kører han i sin egen bil - han tog kørekort i januar uden at dumpe - mod en af Svend Møller Madsens gårde, hvor han fodrer og hjælper til. Ved 11-tiden møder han op på Nr. Skovsgaard, og arbejdsdagen ender som regel ved 16-tiden. Det sker også, at Kasper har den sene vagt til kl. 18. Det er mange gange sammen med medhjælperen på gården, Jan Andersen, som Kasper går vældig godt i spænd med. Hvad fremtiden vil indebære for Kasper Kjær Christensen er ikke til at vide. Med så stort et handicap som hans er den usikker, men med den vilje og det gåpåmod, han lægger for dagen, skal han nok klare sig. Stol bare på det.