Kasse-tænkning i Sindal

En ordentlig pakke i form af et godt fem meter højt kube-kunstværk.

Den skal kun stå der et par år eller tre - og så skal den måske videre til Vrå. Søren Friis' kube med titlen "Strømmende Tindrende" med tekst på siderne af digteren Peter Laugesen er landet i Sindal. Værker består af materialer, der gør, at kunstværk

Den skal kun stå der et par år eller tre - og så skal den måske videre til Vrå. Søren Friis' kube med titlen "Strømmende Tindrende" med tekst på siderne af digteren Peter Laugesen er landet i Sindal. Værker består af materialer, der gør, at kunstværk

Forhåbentlig er byens borgere glade for julegaven, for den kan ikke byttes. - Umiddelbart forestiller vi os, at den skal stå i Sindal i to-tre år, siger formanden for Hjørring Kommunes kunstudvalg, Troels Bidstrup Hansen. Rundt om værket Kuben bærer titlen "Strømmende Tindrende" og er lavet af kunstneren Søren Friis, og den passer egentlig meget godt til højtiden, for digteren Peter Laugesen har forfattet få, enkle sætninger, som kun kan læses, hvis man går i cirkler om kuben - det er lidt som at gå rundt om juletræet. Og hvis ellers NORDJYSKES rundsendte medarbejder er gået i den rigtige vej, så kan følgende sætninger eksempelvis læses: "Tid under Motorvejen" og "Små sten på søjler af sand". Værket blev oprindeligt sat op i Hirtshals på et græsareal, som en del af projektet Port 2010, men det blev ifølge kunstudvalget formand fjernet i foråret, da cirkus kom til byen og skulle bruge pladsen. Efterfølgende er der så etableret kontakt mellem kunstneren og kommunens kunstudvalg, som gerne ville sende værket på rundtur i Hjørring Kommune med første stop i Sindal. Værket er lavet i materialer, der gør, at det formentlig kun holder i ti år. Ifølge kunstudvalgets formand ejer kunstneren selv sit værk, men udvalget betaler for at få det sat op og pillet ned. Foruden Troels Bidstrup Hansen består kunstudvalget af otte andre medlemmer, blandt andre direktøren for Vendsyssel Kunstmuseum samt den kunstneriske leder af Kunstbygningen i Vrå. Next stop Vrå Om værket ligefrem har haft til hensigt at vække rindalismen til live fra sin slumren i folkedybet er nok tvivlsomt, men i hvert fald har flere Sindal-borgere allerede luftet deres utilfredshed med kunstværket - blandt andet det tidligere medlem af Fremskridtspartiet i Sindal, Niels Regnar Sørensen: - Jeg synes ikke, det skulle være sat op. Det ligner en ulykke - eller et læskur, lyder vurderingen. Formanden for kommunens kunstudvalg er udmærket klar over, at den store kube måske ikke falder i lige god jord hos alle. - I Sindal har man eksempelvis meget vandkunst, og jeg synes, at værket er med til at bryde med de vante forestillinger om, hvad man udstiller på sådan en plads i byen. Det er lidt af et eksperiment, medgiver Troels Bidstrup Hansen. Borgerne i Vrå kan i øvrigt allerede nu begynde at glæde sig - i kunstudvalget har man nemlig snakket om, at kubens næste stop meget vel kan blive netop Vrå.