Kassen er tom hos høgene

Christian Schioldans underskrift blev den sidste, som Frederikshavn White Hawks har penge til før sæsonstarten.

Ishockey 6. august 2010 10:21

Bundrutinerede Christian Schioldan er White Hawk en sæson yderligere, og med den kontraktforlængelse kommer der ikke flere æg i høgenes rede før AL-Bankligaens første face-off. - Lige nu har vi ikke flere penge, så det hold, vi har nu, er det, vi løber på isen med til den første kamp i turneringen, siger cheftræner Henrik Christiansen fra Frederikshavn White Hawks. Frederikshavn White Hawks fattes, nærmest som vanligt, penge og derfor måtte man opgive at forlænge kontrakterne med den tjekkiske institution Radim Piroutek og Mads Møller, som gik tilbage til AaB Ishockey. - Men vi har fået enderne til at hænge sammen nu, og så må vi se, om vi henter en back eller angriber i løbet af sæsonen, slutter Henrik Christiansen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...