Kasserede juleting solgt igen

Renovest holdt velbesøgt julemarked

Jens Sønderup
Renovest¿ julemarked omfattede udover juletingene også genbrugsbutikkens øvrige varer.Foto: Hans Christian Jacobsen
Affald 2. december 2007 10:14

Ægte genbrug. Det var der på julemarkedet på Renovest ved Løgstør. - En ting er jo, at folk afleverer deres affaldsting på en genbrugsplads og at det så bliver genbrugt på forskellig måde lige fra at blive brændt og omdannet til energi og til omdannelse af de forskellige materialer, men når gamle kasserede juleting, så bliver købt af andre, der fortsat vil bruge dem, ja, så må det kaldes ægte genbrug, siger miljømedarbejder Anders Dahl ved Renovest. Her var der rykind til det årlige julemarked - et marked, hvor der var et særskilt afsnit med fine, gamle juleting. - Vi har løbende et salg af disse ting - det være sig alt fra små nipsting til møbler - men så en gang imellem holder vi udsalg over det, ligesom vi har skabt tradition for et julemarked, hvor folk også kan komme og købe. Og vore ting er billigere end i genbrugsbutikkerne, og ud over folk kan gøre en god handel, så gavner overskuddet faktisk også forbrugerne, idet fortjenesten går ind i den store kasse og medvirker derfor til at holde affaldsprisen nede, siger Anders Dahl.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...