Hospitaler

Kaster den hvide kittel efter 47 år

Lægesekretær Else Folkmar er en legende på sygehuset i Hjørring - nu går hun på pension

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lægesekretær Else Folkmar skriver patienterne ind på tavlen til operation. Foto: Bente Poder

Else Folkmar er vokset op med og på sygehuset i Hjørring. Hendes far var overlæge på stedet i 36 år, og hun har selv arbejdet der længere end nogen anden. Men nu er det slut. 1. oktober går lægesekretær Else Folkmar på pension fra sit jo på anæstesien på Sygehus Vendsyssel. - Jeg blev ansat 1. juli 1964. De siger godt nok her på afdelingen, at det var 1864. Else Folkmar smiler. Det gør hun rigtigt ofte, og hun har gennem alle årene haft ét motto: Hvis ikke man har grint meget mindst én gang, så er det en møjdag. Egentlig ville hun være noget med sprog, for det har hun altid haft flair og evner for. - Jeg var netop begyndt på uddannelsen til korrespondent, da min far pludselig døde. Det var ikke så let, så min mor sagde, at det var bedre for mig at arbejde. Jeg fik job på kontoret på Hjørring Madrasfabrik en periode, hvorefter jeg tog den ét-årige uddannelse på Lægeforeningens Lægesekretærskole i Århus, fortæller Else Folkmar. Hun begyndte på sygehuset i Hjørring i en tid, hvor der kun var én fælles kirurgisk afdeling med en enkelt overlæge. - Det var dengang vi skrev med fyldepen, og afdelingssygeplejerske frk. Mathisen hver morgen spurgte overlæge Thyssen: Må jeg spænde overlægens spændetamp, mindes Else Folkmar. I starten var hun med på stuegang, skrev lægebreve og alt blev stenograferet. - Sådan er det slet ikke i dag. Nu skriver lægerne selv det meste ind på computeren, og jeg oplever lang afstand til patienterne, som jeg stort set ikke ser, siger Else Folkmar. Hun kom først med den ortopædkirurgiske overlæge, da det blev skilt ud, og fra 1. juli 1970 kom hun på den nyindrettede intensiv- og narkoseafdeling. Dengang var der to overlæger og to reservelæger. - I dag er her 16-17 læger på afdelingen, siger Else Folkmar. Som barn var den lille Else ofte med faren, Erik Otto Folkmar, med på arbejde. Han var medicinsk overlæge på sygehuset, og moren var lægesekretær. - Jeg kom meget her, fordi der var kaniner ude i gården, som jeg legede med. Og når jeg fik fri fra skole, kom jeg også tit hen på sygehuset, siger Else Folkmar, hvis bror også blev læge. - Jeg var måske også blevet det, hvis jeg havde fået et skub. Men det fik jeg ikke, konstaterer hun. I stedet blev det altså noget med sprog. To gange har hun været gift - først med en italiener og senere med en tysker. Det blev sproget skal tages op i det kommende otium. - Jeg vil til at lære mere spansk, for det er det sprog, jeg er dårligst til. Jeg skal også læse en masse bøger, gå til fitness og i det hele taget ud og se, hvad der foregår. I 2005 modtog Else Folkmar Dronningens Fortjenstmedalje, og året efter takkede hun for den: - Det gik godt med at tale med dronningen, selvom jeg var nervøs. Jeg havde fundet et gammelt foto af Dronning Ingrid og min mor, der var lotte. Så det var jo meget godt. Der holdes reception for Else Folkmar i kantinen på sygehuset i Hjørring mandag 3. oktober.