Kat tager amerikansk familie som gidsler
Familien måtte ringe efter hjælp hos politiet

Foto: Grete Dahl
LOS ANGELES: En amerikansk familie blev nødt til at kontakte politiet, da deres 10-kilo tunge kat angreb deres baby og bagefter tog familien som gidsel i deres soveværelse, skriver nyhedsbureauet AFP.
Himalaya katten rev familiens syv måneder gamle baby i ansigtet, hvilket fik ejeren Lee Palmer til at sparke til dyret, men det gjorde kun katten mere ophidset.
Familien endte med at ringe 911, som svarer til at ringe 112 i Danmark.
Politiet kom familien til hjælp, der havde lukket sig inde i deres soveværelse, mens den ophidsede kat Lux patruljerede ude foran døren.
Katten blev fanget, og nu diskuterer familien, hvad de skal stille op med den.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.