Katastrofal start for håndboldherrer

3. DIVISION HÅNDBOLD HERRER Nøvling IF-HRH 74 Roslev 15-16 (9-10) Flest mål for Nøvling: Michael Salomonsen 5 NØVLING:En katastrofal start med gæsteføring 2-9 efter 17 minutter, samt manglende skarphed i angrebet kostede Nøvling sejren. Efter den dårlige start fik hjemmeholdet kæmpet sig på 9-10 ved pausen, og der var tid til at tanke friske kræfter i pausen. Men i anden halvleg havde Nøvling mere end svært ved at score, skarpheden er væk. Forsvarsmæssigt stod holdet rigtig godt, og spillet var i det hele taget glimrende bortset fra de manglende scoringer, hvorfor Nøvlings angreb må en tur i træningslokalerne for at tanke selvtillid. IK 1919 Aalborg-Aalborg HK 24-23 (14-15) Flest mål for IK 1919: Jørgen Østergaard 6, Morten Ravnslund 5, Peter Danielsen 5, Ole Balleby 5. AALBORG: Et lokalopgør der indeholdt det meste en kamp kan ønske, tilsat IK 1919 mandskabets ønske om at vaske pletten af fra sidste weekend. Fra kampstart så det ikke ud til at lykkes, da AHK gennem godt spil bragte sig foran 7-3 og havde teten. Men IK 1919 havde tilsyneladende mest luft, for holdet trak sikkert ind på gæsterne, og ved pausen var der kun et mål i forskel. Der var tanket kræfter og selvtillid i IK 1919 omklædningsrummet i pausen, for holdet kom ud og satte AHK under pres, og bragte sig hurtigt foran med 3 mål. AHK svarede imidlertid igen og kom op. Dette gentog sig flere gange i anden halvleg, hjemmeholdet kunne ikke sætte AHK af. I kampens sidste minutter brændte IK 1919 en række store chancer, og AHK der var bagud med 3 mål med 1 minut igen fik reduceret til 24-23, men så var tiden løbet ud - og hjemmesejren en realitet. jeege