Katastrofe afværget?

Religionsstridigheder i Afrika er noget, man i fremtiden vil komme til at opleve i endnu højere grad end i dag, hvis dialogen mellem religionerne ikke intensiveres. Og marginalgrupperne ikke støttes økonomisk. Ofte bruges religion til at fremme andre bagvedliggende interesser, specielt økonomiske. De yderligtgående kristne og muslimske retninger udgør en stor risiko for at bryde freden mellem de forskellige befolkningsgrupper i Afrika. Joseph Kony og hans Lords Resistance Army har i Norduganda over de sidste 20 år demonstreret den værste form for kristen ekstremisme med sine bestialske drab og tortur af tusindvis af børn og voksne. Det kvarter, hvor vi bor i Kampala, er et godt eksempel på fredelig sameksistens mellem forskellige trosretninger. De fleste i vores kvarter er muslimer, men kvarteret er samtidig vært for et af Kampalas notoriske forlystelsessteder, hvor man kan købe både piger og svinekød. Desværre bliver en fredelig sameksistens mellem religionerne i Afrika ofte overset på grund af de grusomheder, der sker, når religionskonflikter bryder ud. Når det går galt flere steder som senest i Nigeria, skyldes det, at en gruppe af befolkningen oplever sig som undertrykte, oversete eller ikke får del i landets almindelige ressourcer. Dette er med til at fremme sekteriske militante religiøse grupper fra begge trosretninger. Her vises ikke kristen kærlighed eller muslimsk næstekærlighed. Det var en fanatisk militant muslimsk gruppe (Boko Haram), der i januar i år tog ansvaret for drabet på165 kristne i Nigerias næststørste by Kano. Denne gruppes erklærede mål er at indføre Sharia loven i Nigeria. Som gengæld blev tre moskeer ødelagt og 67 dræbt af yderliggående kristne. Overfaldene imellem de to grupper er fortsat siden januar med endnu flere døde til følge. Nigeria, som er den tættest befolkede afrikanske stat med 165 millioner indbyggere, og hvor der er omtrent lige mange muslimer og kristne, forekommer at være den nation med flest stridigheder mellem de forskellige religiøse retninger. Vi ved, at der også hurtigt kan opstå religiøse spændinger i den vestlige verden som ved Jyllands-Postens Muhammed tegninger og ved amerikanske soldaters afbrænding af koranen i Pakistan i slutningen af februar i år, hvor befolkningen demonstrerede voldsomt med mange dræbte. Hvis der ikke tages drastiske forholdsregler i brug for at formindske den voksende spænding imellem de to religioner i Afrika, vil der opstå alvorlige religionskonflikter. Afrikas økonomi med en vækst i nationalproduktet (GNP) på fem-seks pct. om året kunne være i fare, hvis der opstår endnu større religionsstridigheder. En løsning kunne være dialog imellem de to religioner overalt, hvor det er muligt. En anden en forstærket fattigdomsbekæmpelse. Et forsøg på at opnå større forståelse mellem de to religioner er seminaret "Ledere for inter religiøs forståelse og samarbejde", der blev afholdt af Danmission i marts i år. Seminaret er økonomisk støttet af det danske udenrigsministerium som et pilotprojekt. Religion kan herved få en ny rolle i dansk udenrigspolitik. Bliver fattigdomsbekæmpelsen ikke prioriteret højt, bliver der ikke en bedre fordeling af resurserne, og bliver dialogen om undgåelse af religiøs fanatisme ikke fremmet, vil alvorlige religionskonflikter bryde ud i Afrika.