Katastrofe truer

Der er grund til at frygte, at Villy Søvndal ender som en katastrofe. Næppe at udenrigsministeren vil anrette ubodelig skade på Danmark.

Laust Grove Vejlstrup

Laust Grove Vejlstrup

Det skal ministeriets dygtige og loyale medarbejdere nok hindre. De vil føre den nye og uerfarne minister i kort snor. Uden de dygtige embedsmænd ville ministeren nemlig blive afsløret, akkurat som elskeren i klædeskabet blev det. Men Søvndal kan meget vel stille Danmark i et dårligt lys i den internationale verden. Tællekunst hører ikke til Søvndals mulige spidskompetencer. Tænk bare på hans svigtende hukommelse vedrørende antallet af besøg på plejehjem. Søvndal mente en snes på et år; reelt var det fem. Kendskab til udenrigspolitik er heller ikke en kompetence, han har brilleret med. Som partifællen Ole Sohn lider han af kronisk hukommelsestab. Når han næppe vil anrette ubodelig skade på landet, skyldes det også, at han internationalt ikke vil komme til at nyde den respekt, der stod om forgængere som Uffe Ellemann-Jensen, Mogens Lykketoft, Niels Helveg Petersen og især Per Stig Møller. Kolleger i hverken vest eller øst vil tillægge det vægt, hvad en dansk rekrut i det udenrigske mener. Det vil vise sig vanskeligt for Søvndal at agere vidende blandt de vidende, når det drejer sig om international politik. Han tager med mellemrum tilløb. Det er, når han tager et slips på. Men for det første er det slipset, han fik til sin konfirmation. For det andet har det ikke vært løst op og bundet igen siden, og for det tredje mangler den øverste knap altid i hans skjorte, så nogen rigtig minister ligner han ikke. Og som sådan vil han heller ikke blive opfattet. Hukommelsestab er ikke den eneste lidelse, der har ramt Søvndal. Det har også ambivalens, som giver patienten - i dette tilfælde Søvndal - følelsen af to modstridende ting samtidig. Det kom tydeligt til udtryk for en halv snes dage siden, da EU's stats- og regeringschefer havde forhandlet sig frem til en foreløbig model for europagten. Søvndal slog automatpiloten til og udtalte, endnu før forhandlingernes indhold reelt var kendte, at der var dele af indholdet, han ikke kunne tilslutte sig. Det var formanden for SF, der talte! Når Søvndal optræder som en del af regeringen, skal han som resten af regeringen stille sig bag det behjertede forsøg på at bremse Europas gældskrise. Udenrigsministeren havde åbenbart forsømt at koordinere sin holdning med statsministeren, der sad med ved forhandlingsbordet i Bruxelles. Eller også lod han sit partiformandskab veje tungere end posten som udenrigsminister. Kun personer med to hoveder kan bære to kasketter samtidig. Den slags individer er sjældne, og Søvndal er ikke et af dem. Rutine som minister har hverken han eller andre af de studenter, som han sammen med Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager har sat til at regere. Det forlyder nu, at Vestager har problemer med at være i sine sko, fordi hun har krummet tæer, siden Søvndal blev udenrigsminister. Som den dannede person, hun er, har hun kun ladet lidt skinne igennem. Derimod har den radikale Marianne Jelved ikke lagt fingrene imellem i kritikken af Søvndals gøren og laden. Fortsætter Villy Søvndal med finkefejl af den nævnte art, varer det ikke længe, før han mere end en minister ligner Komiske Ali, der var informationsminister i Saddams Irak. Lad os glæde os over, at Udenrigsministeriet foruden Søvndal i dets stald har europaminister Wammen, nordisk samarbejdsminister Sareen, udviklingsminister Friis Bach og handels- og investeringsminister Olsen Dyhr. Altså er der en mulighed for, at dansk udenrigspolitik ikke lider skibbrud. Hos statsministeren er optimismen intakt: - Vi er kommet godt fra start, lyder en af hendes talrige standardformuleringer. Alligevel næres der frygt for, at Villy Søvndal ender som en katastrofe. Laust Grove Vejlstruphar været redaktør på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og aktiv politiker i Sydthy, KL's bestyrelse og EU. Nu kommentator og informationsrådgiver.